NETVÆRKSMODUL 1 – FORUDSÆTNINGER FOR GODT LEDERSKAB

FUNDAMENTET, SOM RESTEN AF DIT LEDERSKAB SKAL STÅ PÅ

God ledelse begynder med en klar forståelse af, hvad ledelse egentlig er.
På Modul 1 skelner du mellem management, der skaber struktur og beslutninger, og ledelse, der skaber
mening, følgeskab og handling gennem mennesker.

Du arbejder med ledelse som menneskelig påvirkning.
Alt det, du siger, gør og undlader, former relationerne og resultaterne omkring dig.
Derfor bliver din kommunikation, din tilstedeværelse og din forståelse af menneskelig adfærd afgørende redskaber i dit lederskab.

Modulet udfordrer vanetænkning og færdige ledelsesfloskler. Du får i stedet et helhedsorienteret blik på sammenhængen mellem
organisationens visioner, menneskers mentale processer og den konkrete adfærd i hverdagen. Du begynder samtidig at se,
hvordan mennesker skaber hver deres oplevelse af virkeligheden – og hvad det betyder for din måde at lede på.

Du går fra modulet med et tydeligt ledelsesmæssigt ståsted, et fælles begrebsapparat og et stærkt fundament for resten af
uddannelsen.

Modul 1 flytter ledelse fra titel og teori til bevidst adfærd mellem mennesker.