DEN MENTALE FORRETNINGSPLAN®

Værktøjskassen

En model over hvorledes vores sind fungerer

Den Mentale Forretninsplan® er baseret på ”De Neurologiske Niveauer” af Robert Dilts.
”De Neurologiske Niveauer” er en enkel, logisk og evidensbaseret model af overordnede
mentale niveauer, der afspejler, hvorledes vores sind fungerer,
Når vi som individer gør det, ja så gør organisationer, grupper og team det naturligvis også.

Niveauerne præsenteres i én samlet hierarkisk model – se længere nede.
Hierarkisk betyder, at de højere niveauer påvirker kraftigere på adfærden end de lavere niveauer.
Er der ”modsætninger” mellem niveauer, er det altid øverste niveau, der vinder.

De enkelte niveauer i Den Mentale Forretningsplan® gennemgås step by step, startende med:

1. Adfærd – processer og samarbejde

Ledelse = kommunikation og kommunikation = adfærd
Ledelse handler således om din, dine lederkollegers og den øvrige organisations adfærd:

  • HVAD du/I kommunikerer.
  • Til HVEM.
  • HVORNÅR.
  • HVORDAN.
  • I HVILKEN kontekst.

Den eneste kontakt du har til omverden, er din adfærd.
Det er din adfærd andre bruger, som indikator for ”hvad du er for en person”, hvordan de forholder
sig til dig og det du gør.

Eller som Dale Carnegie udtrykker det;
Der er fire måder – og kun fire måder, vi har kontakt til verden på. Vi bliver vurderet og klassificeret
på grundlag af disse kontakter: Hvad vi gør, hvordan vi ser ud, hvad vi siger og hvordan vi siger det.

Adfærd er, hvad du gør og hvordan du gør det, hvad du kommunikerer og hvordan du kommunikerer.
Din adfærd er baseret på, at du reagerer og på at du agerer.
Niveauerne spiller med i alle de kontekst, du indgår i.

2. Kontekst – omgivelser og systemer

Dette niveau udtrykker, den kontekst du er i:

  • Den sammenhæng du indgår i, hvem du evt. er sammen med, hvor og hvordan.
  • De systemer, mål og planer du er en del af.
  • Den management du arbejder med og i.

Den kontekst du er i, vil i større eller mindre grad indvirke på din adfærd (påvirke dig til at reagere).
Med reagerer mener vi, at vores adfærd dels er baseret på omgivelserne og det der sker i omgivelserne.
Eksempelvis at:

  • vi overholder hastigshedsgrænserne
  • udviser god adfærd i køen i butikken
  • vi går i gang med de opgaver, vores leder har bedt os om at løse nu
  • vi overholder virksomhedens politikker. Eksempelvis retningsangivelser for ansættelser, afskedigelser,
    alvorlige samtaler, MUS-samtaler, rygepolitiker, rapporteringspolitikker, mødetider etc.

Vi mennesker har af og til anden adfærd, end konteksten og “systemet” pålægger os.
At vi evt. kører for stærkt, tager for meget med over grænsen, tjener sorte penge, etc., skyldes altså andre
parametre der tilsyneladende har større indvirkning på os, end det ”systemet” beskriver og evt. forlanger
som værende god og hensigtsmæssig adfærd.

De samme aspekter gør sig gældende, når det handler om virksomhedens politiker, rapporteringssystemer,
mødetider, rabatter o.s.v.
Med andre ord så gør vi af og til noget (nogle oftere end andre), som vi godt ved, vi ikke må eller burde gøre.
Årsagerne her til er mangfoldige, hvilket skyldes vores egen mentale ramme, tænkning og meningsdannelse.
Det er elementer de øvrige niveauer handler om – mentale aspekter vi agerer efter.
Disse niveauer beskrives overordnet i det efterfølgende, så du på bedre vis kan forstå motiver bag adfærd.

3. Viden & Færdigheder – kompetencer

Som du kan se af figuren nederfor, er vores adfærd baseret på, noget vi reagerer på og noget vi agerer efter.
Punkt 2. beskrev elementer vi reagerer på og de øvrige niveauer beskriver, de niveauer vi agerer efter.

Med agerer mener vi, at vores adfærd i meget høj grad er baseret på personlige tankemønstre og meningsdannelse.
Eksempelvis at vi:

  • kører hurtigere end tilladt.
    (Måske fordi vejen ifølge egen opfattelse godt kan bære hurtigere hastighed, eller at vi har travlt)
  • løser andre opgaver end den chefen stillede
    (Måske fordi vi mener, at den godt kan vente – at vi ved bedre)
  • mener det ikke er vigtigt med de punkter, der er beskrevet i forbindelse med afskedigelser, ansættelser,
    alvorlige samtaler, MUS-samtaler etc.
  • tilsidesætter vigtigheden i rapportering, mødetider etc.

På samme måde er de også med, når vores børn kommer for sent hjem, springer over træningen, støvsugningen,
lektierne etc.

Som de efterfølgende niveauer viser, har vores Viden & Færdigheder ikke særligt stor indflydelse på vores adfærd.

4. Værdier, Holdninger & Overbevisninger

Vi er rimeligt bevidste om vores værdier, holdninger og overbevisninger.
Relateret til Viden & Færdigheder (niveau 3) vil værdier, Holdning & Overbevisninger (indstilling til tingene) altid virke
kraftigere på vores beslutninger, meningsdannelse og adfærd, end Viden & Færdigheder gør.

Du har sandsynligvis kendskab til (måske dig selv), at mennesker med en given uddannelse burde kunne
løse opgaverne, uden dog at det lykkes.
Det kan der være flere årsager til. Måske strider opgaven mod vedkommendes værdier, måske tvivl, eller måske
er personen ligefrem overbevist om ikke at kunne løse opgaven.
Niveauet er styrende for hvad vi:

  • kaster os over
  • helst undgår
  • bevæger hen mod
  • bevæger os væk fra
  • søger at løse af opgaver
  • ønsker at undgå.

5. Identitet & Selvopfattelse – individuelt og kulturelt

Dette niveau handler om:

  • hvem vi hver især er
  • hvorledes vi opfatter os selv som værende – hvad jeg er for en
  • hvordan vi opfatter os selv rent organisatorisk og kulturelt – hvad vi er for nogle.

Niveauet indeholder samtlige aspekter af vores personlighed – kendte som ukendte.
Vores bevidste aspekter, vores ubevidste, vores primære og vores sekundære, vores mere positive aspekter,
vores mere negative og vores skyggesider.
Det er i vores Identitet & Selvopfattelse, vi henter motivationen, tilladelserne og begrundelserne, for det vi gør
eller fraholder os fra at gøre:

  • Sådan en som mig gør jo, som jeg gør.
  • Jeg er ikke sådan en, der gør sådan.
  • Sådan nogle som os gør jo som vi gør.
  • Vi er ikke sådan nogle, som gør sådan.

7. Vision

Det højeste niveau handler om vores visioner, om det visionære i vores job, vores fritid, som forældre, som
sportsudøver, det visionære i vores liv etc.

Der er et niveau med uhyre stærke mentale kræfter.
Visioner sætter kraftigt lys på fremtiden, lys på meningen med det vi er i, vores livssituation og hvad vi vil
opnå, vores karriere etc.

Det er også et niveau af mere spirituel og religiøs karakter.
Måske en given tro på livet efter døden, himmerige – lys på meningen med livet etc.
For nogle mennesker, livet efter livet, meningen med det vi tror på og vores håb for hvor det vil bringe os hen.

6. Mission & Berettigelse

Det mentale link mellem Visionerne (7) og vores Identitet & Selvopfattelse (5) er Mission & Berettigelse.
Det skal forstås således, at når din Vision er en form for ønsket tilstand, personligt eller forretningsmæssigt,
er det Missionen, der berettiger vores adfærd og det vi gør.
Når vi rent visionært ønsker os i en given retning, ønsker os en given tilstand, er det Missionen,
der berettiger os. Altså berettiger bestemte prioriteringer, bestemt adfærd, opgaver og løsningen af dem.
Vores Visioner giver Missioner der igen Berettiger os og vores adfærd.

Mission & Berettigelse sættes ind som et selvstændigt niveau mellem Identitet (5) og Vision (7).

Således hele Den Mentale Forretningsplan®

Det er vigtigt at huske på, at hver gang du skifter kontekst (2), eksempelvis fra en jobsituation til at
være forældre ved spisebordet, så påvirkes de øvrige niveauer.
Du vil i en jobsituation have en anden vision, anden mission, bruge bestemte sider i din personlighed,
og som forældre ved spisebordet er det helt andre aspekter, der spiller ind.
Blot det at være sammen en god ven i forhold til en anden god ven vil påvirke din adfærd gennem
disse niveauer.

Den Mentale Forretningsplan® kobler strategi på det menneskelige sind:

  • Gennem HVAD, HVORDAN, HVORNÅR og HVEM, med forståelse for de beslutninger der træffes,
    meningen med dem og hvordan de overordnet skal løses.
  • Fra bestyrelse og direktion til den enkelte afdeling, det enkelte team og til hver enkelt medarbejder.

Husk på at de øverste niveauer påvirker kraftigere på adfærden end de lavere niveauer.
Er der ”strid” mellem flere niveauer, er det altid det højere niveau, der vinder.